Søg
  • Energy360

Når adskillelse skaber samhørighed

Når vi oplever noget sammen oplever vi en følelse af social forbundthed trivsel og fællesskab, og mindsker vores egen følelse af ensomhed eller ikke at høre helt til…


Fællesskab, samhørighed, at føle sig udenfor sammen med andre. I denne tid trænger nogle af disse følelser sig på mens jeg kigger ud på gaden fra mit nye hjemmekontor.

I mit nabolag, der hvor jeg bor, har vi desværre ikke en umiddelbare vane at hilse på hinanden når vi mødes derude. Hvorfor? Tja, dels er det faktisk sjældent at vi mødes, og når vi gør, så ”passerer” vi nok mere hinanden.


Da jeg flyttede hertil troede jeg på noget andet, at vi som naboer selvfølgelig ville anerkende hinanden med et lille nik og at der ville være en eller anden form for intuitiv følelse af menneskelig samhørighed, og mine entusiastiske ”hej” blev mødt med tavshed. Men pludselig er der sket noget, udenfor mit vindue.


Jeg ser familier hånd-i-hånd der med friske røde kinder går tur sammen, møder andre og hilser anerkendende på hinanden med et lille vi-ser-hinanden-nik.


Jeg kan høre familier i haverne, børn der leger med deres søskende, grin og latter, boldspil på vejen. Tænk at der skulle en ekstraordinær situation til (Corona) for at vi genkendte fællesskabet, før vi ser den anden, søger nærvær og samhørighed, kigger vores naboer i øjnene.


Det vil jeg have mere af, det vil jeg selv gøre mere af. Håber I vil med!




0 visninger

© 2020 LISBETH BLAK-LUNDDAHL
Se persondatapolitik