Søg
  • Energy360

Hvordan ser din Powerpose ud?

Hvad har en fysisk Powerpose med ledelse at gøre?

Powerpose – instinktivt lyder det nok lidt poppet, lidt for meget, lidt for jubelagtigt men vær nysgerrig og hæng på et øjeblik.


I morges da jeg skulle sende min søn i skole skete der et mentalt breakdown hos ham - Fra det ene øjeblik til det andet. Der sker også mange ting hos vores børn i disse tider, hvor de lige som os voksne skal vænne sig til en anden hverdag, oplever nogle af livets mere vanskelige sider, og bliver bombarderet med ord som afstand, sygdom, smittetal, flok-immunitet osv.

Vi skal ikke glemme, at alle disse ting også påvirker os som voksne. Og nu kommer vi til det… Vi kan gøre det samme som min søn og jeg måtte gøre i morges, for at ændre vores tanker, ændre starten på dagen så vi får et positivt fundament at bygge på:


POWERPOSE!


De bedste topledere og professionelle atleter ved det. De ved, at det at arbejde både mentalt og fysisk med deres tanker og følelser er et afgørende element i deres arbejde med sig selv - en del af at være high performende hver dag, på arbejdet og i livet.


En POWERPOSE er en fysisk, kropslig positur som minder hjerne, krop og følelser om fornemmelsen af succes, gode oplevelser, om overskud - om hvordan det føles og opleves, når noget bare spiller og resultaterne nås. Når du indtager din POWERPOSE vil det fysiologisk og mentalt ændre din samlede indstilling og energi i forhold til den udfordring, konflikt eller de tunge beslutninger som du står overfor. Du er i gang med at snyde din hjerne til at tro på noget andet end dens instinktive reaktion, som af natur primært vil være negativ, afventende, frygtfuld, bekymrende. Sådan er vores hjerne født. Men det behøver ikke betyde, at vi skal lytte til den. Vi kan vælge at tvinge den ud i nye mønstre. Og en gennemført, fantastisk og vild POWERPOSE kan hjælpe os. Tving din hjerne med dig over i en mere ressourcefuld tilstand!


Hvordan din POWERPOSE ser ud – ved kun du. Og du finder den ikke en sen eftermiddag på kontoret. Tag ud i skoven en dag, langt ud hvor der ikke er så mange andre end dig, med mindre du gerne vil være gratis underholdning =0 Tænk på en masse situationer, hvor du har følt overskud, glæde, energifuld, vundet og sejret. Tillad dig selv at mærke hvordan det føltes – og sæt kropssprog på. Oplev om du hopper, råber noget, står stille med hænderne over hovedet eller hvad der end sker med dig. Det er kun dig der behøver vide det. Når den er der, så ved du det!

Din Powerpose er nu et af dine vigtigste mentale værktøjer til at ændre din egen energi - til at blive mere ressourcefuld i den næste situation som kræver alt af dig. Inden du går til næste bestyrelsesmøde, næste konfliktfyldte opgave eller inden du går ind ad døren derhjemme efter en lang dag på kontoret. Gå ud på toilettet og lav din powerpose, lav den om morgenen, i parkeringskælderen mens du børster tænder, bag en lukket dør til dit kontor - stop din cykel inden du når helt hjem og lav den bag et træ.


Det vil føles mærkeligt de første mange gange du går i gang med din Powerpose, du vil formentlig tænke det er lidt pinligt og du vil skjule det for andre. Men gør det, vær fokuseret og gå ind i det, tro på det.


Kræv det af dig selv, lær dine medarbejdere og ledere det. Lær det som atlet, som træner, som talentudvikler.

Vær bevidst om, at du selv kan ændre din energi og balance – og her er din Powerpose et stærkt værktøj.


155 visninger

© 2020 LISBETH BLAK-LUNDDAHL
Se persondatapolitik

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon